Lektor Mie Kristensen modtager Inge Lehmann bevilling
Målet med projektet er at finde frem til en løsning, så det kan lade sig gøre at få lægemidler over blod-hjerne barrieren og få de virksomme stoffer frem til de områder i hjernen, som de skal påvirke. Selvom man i dag kender til flere lægemidler, som har en virksom effekt f.eks. i forbindelse med iskemisk stroke, så har det indtil videre ikke kunnet lade sig gøre at lave en komposition, så det aktive stof også i praksis kunne trænge gennem blod-hjerne barrieren.
Som forsker startede Mie Kristensen med at arbejde med tarmbarrieren, som er en anden biologisk barriere, og er så i dag endt
i sin nuværende forskningsgruppe, CNS Drug Delivery and Barrier Modelling, som beskæftiger sig med bl.a. blod-hjerne barrieren, og hvordan man lægemidler transporteret herover og i sidste ende hjernen. Her er hun fortsat med at beskæftige sig med emnet drug-delivery, som projektet her også fokuserer på.
Det er hjernens mindste blodårer, kapillærerne, hvis vægge i funktion med andre celletyper udgør blod-hjerne barriere funktionen.
Blod-hjerne barrieren er en naturlig grænse mellem kroppens blodcirkulation, som kan indeholde en masse toksiner, og så hjernen, som på den måde beskyttes mod skadelige stoffer, som ville være livsfarlige, hvis de kom over i hjernen.
Hjernen har et mikromiljø som skal styres meget præcist og det hjælper blod-hjerne barriere også med til.
I forskningsprojektet vil forskerne undersøge et bestemt peptid, Tat-NR2B9c, fortæller Mie Kristensen: "Vi har set at det virker i dyremodeller. Det består af den terapeutiske komponent, NR2B9c, og så har det Tat komponenten, som hjælper NR2B9c over blod-hjerne barrieren, men også over den neuronale cellemembran, fordi target netop er inde i neuronerne i hjernevævet. Alle store molekyler som NR2B9c kommer normalt ikke ind i en celle af sig selv, der skal de have noget andet som kan hjælpe."
Problemet med den behandling, vi har i dag
I forbindelse med iskemisk stroke, så sker der en forgiftning af hjernen, en proces som ikke kan stoppes med lægemidler som man giver i dag. De lægemidler, man giver er enten nogle som opløser blodproppen, eller man kan fjerne den mekanisk.
"Men det stopper ikke de toksiske kaskader eller processer som sættes i gang ved tilstopningen af blodkarret", fortæller Mie Kristensen. "De bliver ved og det gør at neuronerne rundt om det tilstoppede blodkar bliver ved med at dø. Så hvis man kan redde de neuroner, så kan patienten få et meget bedre udfald af behandlingen og får måske ikke brug for så meget kognitiv genoptræning. Det er det, vi ikke har nogle lægemidler, der kan løse i dag. Eller man kan sige, at vi har de virksomme lægemidler, vi kan bare ikke få dem ind i hjernen der hvor de skal virke.
Problemet med Tat-NR2B9c i dets nuværende form er, at det bliver nedbrudt, når man giver det i dag sammen med det blodpropopløsende middel. Derfor vil vi arbejde med strategier som kan stabilisere Tat-NR2B9c Desuden fordeler Tat-NR2B9c sig i stort set alle kroppens organer, hvilket kan give ophav til bivirkninger og desuden mindske den samlede mængde Tat-NR2B9c leveret til hjernen."
Virale peptider
Her vil Mie Kristensen så bl.a. se på virale peptider: "Det er fordi vira, som er kapsler med RNA indeni, og uden på de kapsler sidder der proteiner som stikker ud på overfladen, og nogle af de proteiner eller peptid-bidder, der har man arbejdet med at forfine nogle viruskapsler til at udtrykke bestemte proteiner eller peptider på overfladen, som i forsøg har vist at kunne foretrække interaktionen med blod-hjerne barrieren, frem for andre organer i kroppen.
Hvis man så kunne koble de peptider som bliver præsenteret på overfladen af kapslerne på NR2B9c, så kunne det være at det får en bedre levering til hjernen og det bliver mere effektivt. Så der altså bliver nogle genkendelige strukturer, og at lægemidlet så vil foretrække at stoppe op, når det når til blod-hjerne barrieren."
I det nye projekt arbejder Mie Kristensen sammen med Professor Petrine Wellendorph (ILF), Professor Bente Gammelgaard (IF) og Dirch Hermann, en tysk samarbejdspartner som har et stort kendskab til stroke dyremodeller.