Hjernen på psykedelika

Hvad sker der egentlig i vores hjerne, når den påvirkes af psykedelika? LSD, meskalin, MDMA (ecstasy), psilocybin (”magic mushrooms”) og flere andre fungerer nemlig helt anderledes end et rusmiddel som alkohol, eller for den sags skyld kokain, som i høj grad påvirker hjernens belønningscenter og dopaminproduktion og dermed skaber en fysisk afhængighed.

Selvom psykedelika også har været anvendt i festkulturer, så har de i praksis en helt anden virkning på hjernen, og mange forskere har genoptaget undersøgelserne af hvilken effekt de kan have på psykiske lidelser som angst, depression, rusmiddelafhængighed og post-traumatisk stress-syndrom (PTSD).

Kan psykedelika bruges til behandling af psykiske lidelser?

Bevidsthedsudvidende stoffer er et område i fokus for tiden, fra intensiv forskning til Netflix-dokumentarer som ”How to change your mind/ Din foranderlige bevidsthed”. Interessen for terapeutiske effekter af psykedelika har været så stor de seneste 10 år, at man nærmest kan tale om en ”psykedelisk renæssance”: de forskellige stoffer blev anvendt terapeutisk i 1950’erne og 1960’erne, før de blev gjort ulovlige at anvende, også med behandling som formål. I dag undersøger forskerne de samme stoffer under langt mere velkontrollerede forhold.

Positiv effekt i behandlingen af angst, depression og afhængighed

En række kliniske studier har vist terapeutiske effekter af psykedelika på især depression, angstlidelser og rusmiddelafhængighed. Særligt lovende ved studierne er dels, at behandling med psykedelika lader til at være mere effektivt end eksisterende behandlinger, og dels at der ses varige effekter af enkelte behandlinger.

Hvad sker der så i hjernen, når man tager psykedelika?

Men hvorfor har psykedelisk terapi disse unikke effekter? Hvordan virker psykedelika i hjernen og hvad er det, der forandres? Hvilke signalsystemer påvirkes, og hvordan adskiller psykedelika sig fra konventionelle psykofarmaka? Og hvordan kan enkelte behandlinger skabe varige terapeutiske effekter?

Foredragsholderen er Lektor Jesper Andreasen og han har forsket i emnet i flere år. Se Jesper Andreasens profil her.