10. maj 2019

Tre forskere på Instituttet får en samlet bevilling af 11,8 mio. fra Den Frie Forskningsfond

Bevilling

Professor Camilla Foged, Professor Martin Malmsten, og Lektor Christian Janfelt har modtaget bevilling på 11,8 mio. til forskellige projekter relateret til sundhed og farmaci.


Camilla Foged

Professor Camilla Foged fra forskningsgruppen Vaccine Design and Delivery på Institut for Farmaci har modtaget en bevilling på 6.19 mio for projektet ”Microfluidics-assisted design of next-generation mRNA vaccines: Fighting challenging infectious diseases and cancers with combination vaccines.”

Selv om vacciner er den medicinske opfindelse, der har haft størst indvirkning på folkesundheden, vil de få endnu større betydning i fremtiden, da nye vacciner kan rettes mod sygdomme vi ikke kan forebygge eller bekæmpe længere (f.eks. kræft eller infektioner med multiresistente bakterier). En lovende ny strategi er at vaccinere med mRNA kodende for immunaktiverende gen(er) fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller kræftceller. I kroppens egne cellerne oversættes mRNA til protein, som aktiverer immunsystemet. Denne strategi overflødiggør dyr og tidskævende vaccineproduktion, hvorved vaccineforskning og udvikling accelereres. Endda kan flere mRNA anvendes samtidigt, hvilket muliggør kombinationsvacciner. Strategien er dog afhængig af transportsystemer, der kan transportere mRNA ind i cellerne. Hertil vil der i dette projekt designes multifunktionelle nanopartikler. Desuden kan man skræddersy det inducerede immunrespons ved at inkorporere en cocktail af immunstimulerende stoffer. Her kombineres unik ekspertise inden for intracellulær RNA levering og vaccinedesign. Vi vil udvikle en ny fremstillingsmetode baseret på mikrofluidik, der nemt kan opskaleres til prækliniske forsøg, hvor vaccinernes evne til at beskytte mod infektion eller udvikling af kræft testes i dyremodeller. Projektet vil øge forståelsen af basale mRNA vaccineegenskaber, som kræves for en sikker og effektiv stimulering af immunsystemet, hvilket kan få stor betydning for fremtidig udvikling af mRNA vacciner. 


Martin Malmsten

Professor Martin Malmsten (LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery) modtager 2.59 mio. for projektet “Designed mesoporpous nanoparticles for lipid membrane disruption and antimicrobial effects”.

I lyset af den øgede bakterielle resistens mod konventionelle antibiotika, tiltrækker nanopartikler opmærksomhed som mulige antibiotika, med fordele relateret til endnu ikke udviklet bakteriel resistens, samt muligheden for selektivt at udløse antimikrobielle egenskaber. Adskillige mekanismer for den antibakterielle aktivitet hos nanomaterialer er blevet foreslået herunder direkte destabilisering af membranen, generering af reaktive oxygenforbindelser (eng: reactive oxygen species), samt opvarmning induceret ved enten belysning eller magnetfelter. På trods af en anseelig bevismængde der demonstrerer antimikrobiel effekt overfor forskellige patogener, mangler der studier, der undersøger den underliggende mekanisme herfor. I det nuværende projekt er fokus derfor på at undersøge modificerede mesoporøse silicium nanopartiklers membraninteraktioner for at klarlægge betydningen af (i) partikel topografi, (ii) fotokatalytiske effekter, (iii) fototermiske effekter, samt (iv) synergetiske effekter og forbedret selektivt gennem kombinationen af disse materialer of antimikrobielle peptider (AMPs). Herigennem sigter projektet efter at give et mekanistisk fundament for yderligere udvikling af potente og selektive nanopartikel/AMP lægemidler.


Christian Janfelt

Lektor Christian Janfelt fra Toksikologi og Lægemiddelmetabolisme har modtaget en bevilling på 2.79 mio, for projektet ‘Development of new technologies for chemotherapeutic and mass spectrometry guided laser treatment of skin cancer’. Størstedelen af bevilling skal bruges på ansættelsen af en ph.d.-studerende.

Målet med projektet er at anvende billeddannende massespektrometri (MSI) sammen med de nyeste teknikker til laserbehandling af hudkræft. Nye ioniseringsteknikker indenfor massespektrometri (MS) gør det muligt at optage specifikke billeder for de forskellige stoffer i vævsprøver. Det er også muligt med MS at måle på røgen, som dannes ved anvendelse af elektrokirurgi eller laserkirurgi, en anvendelse som er vist på forskellige kræftformer, men ikke hudkræft. MS-analyse af røgen kan øjeblikkelig afsløre om der skæres i sundt væv eller tumor, en afgrænsning som ellers er vanskelig at foretage ved laserkirurgisk fjernelse af hudkræft. Vi ønsker at bruge MSI til særdeles detaljeret at følge leveringen af kemoterapi gennem huden til en tumor i forbindelse med den såkaldte AFL laser-behandling, som brænder små kanaler i huden for at øge leveringen af lægemiddel til tumor. Med AFL kan man således undgå bivirkningerne ved systemisk kemoterapi og kirurgisk fjernelse af tumor. MSI-billeder viser både lægemiddel samt biomarkører for tumor og kan dermed give det fulde overblik til brug for optimering af AFL, således at en høj dosis kemoterapi leveres direkte til tumor. Biomarkørerne fra MSI-studiet vil efterfølgende blive brugt i udvikling af en metode til at detektere tumorvæv under laserkirurgisk fjernelse af hudkræft. Målet på langt sigt er at udvikle en metode til øjeblikkelig og præcis afgrænsning af tumor, som sikrer fuldstændig fjernelse med minimalt tab af sundt væv.